Skolerejser til Grækenland med Unitas Rejser
Fra oldtidens guddommelige Grækenland til moderne demokrati og kultur. Grækenland er i dag et kontrastfyldt og spændende rejseland. Det fristende øhav med turkisblåt vand, indbydende drue-, oliven- og citronmarker samt smukke bjergområder, der bliver højere mod nord – det er blot nogle af højdepunkterne. Læg dertil den græske gæstfrihed, gode mad og skønne øer, og du er klar til at pakke kufferten.
Grækenland er især kendt for sin 2.000 år gamle kultur, som særligt opleves I gudernes by, Athen. Her kan vi nyde en skøn udsigt over byen fra Akropolisbjerget, som troner over resten af byen. Men også den nyere del af Athen vækker sanserne til live. Oplev stemningen, de snørklede gader, restauranterne og grækerne selv, og du vil straks falde for byen.
Fra Grækenlands lange kyst drager massevis af fiskerbåde til søs for at vende tilbage med dagens fangst. Fisk udgør en stor del af det græske køkken og er medvirkende til meget velsmagende retter, hvoraf tzatziki, meze og den græske salat er blandt favoritterne. Gør som grækerne selv og indtag frokosten på tavernaen, i skyggen af grønne planter og med ternet dug på bordet. Grækerne forstår at skabe stemning, og deres imødekommenhed giver følelsen af afslappethed og tilfredshed. Hvem kunne ikke bruge det på en rejse?