UnitasRejser_CSR

CSR og bæredygtighed

i Unitas Rejser
Foto: Jjumba Martin

Vi er mere end et rejsebureau

Unitas Rejser er et værdibaseret rejsebureau, og vi er meget bevidste om vores klimaaftryk, da vi ved, at det belaster klimaet, når vi sender folk ud i verden. Derfor tilbyder vi både CO2- og klimakompensation, og vi arbejder også internt i virksomheden med at uddanne vores medarbejdere gennem Travelife, så vi er bedst muligt klædt på til at handle så ansvarligt som muligt.

Foruden det miljømæssige aspekt af bæredygtighed, fokuserer vi også meget på det sociale og økonomiske aspekt, da vi tror på, at bæredygtighed også kan og skal måles på andet end blot udledning og forurening. Det er en af grundene til, at vi i snart 75 år har hjulpet NGO’er og humanitære organisationer ud i verden for at yde nødhjælp til mennesker og områder med færre ressourcer, så vores alles fremtid består. Ligeledes sender vi hvert år mange skoler og unge mennesker afsted, da vi tror på, at en mellemfolkelig forståelse blandt kulturer kan bidrage til en bedre forståelse landene imellem.

Hos Unitas Rejser mener vi, at det er vigtigt at rejse ud i verden, uanset om det er for at yde humanitær hjælp eller for at blive klogere på os selv, på verden eller på andre kulturer og mennesker. Fælles for vores rejser er, at det er rejser med mening, der fremmer mellemfolkelig forståelse. Men vi er også bevidste om, at rejser efterlader et aftryk på klimaet. Lige nu er kompensation og en øget bevidsthed vores bedste alternativ til at undlade at rejse, og derfor arbejder vi løbende på, hvordan vi kan tilbyde mere socialt ansvarlige rejser.

UnitasRejser_Personale_Ida
Ida Frausing Knappe
CSR-ansvarlig i Unitas Rejser

Vores rolle som ansvarlig rejsearrangør

Som rejsearrangør gør vi os hele tiden en masse tanker om, hvordan vi agerer bedst i en verden, som kræver mere opmærksomhed og ansvarlighed end nogensinde før. Her på siden kan du læse mere om, hvilke tiltag vi gør for at bidrage til en mere ansvarlig rejseform, Hvis du har spørgsmål eller gode ideer til vores bæredygtighedsindsats, tager vi gerne en snak om det.

Din rolle som ansvarlig kunde

Derudover har vi lavet en guide til, hvordan du som kunde kan rejse mere ansvarligt. Den finder du ved at klikke på linket herunder.

Tag fat i CSR-ansvarlig Ida Frausing Knappe eller Vicedirektør Klaus Boe Østergaard
for en snak om bæredygtighed og ansvarlige rejser.

UnitasRejser_Personale_Ida
Unitaws Rejser_Feriefoto_Ida

Ida Frausing Knappe

CSR
8723 1237

Klaus Boe Østergaard

Vicedirektør | Afdelingschef
8723 1249

Vi har udgivet en ESG-rapport

Vi har udarbejdet en ESG-rapport. I rapporten gennemgår vi, hvordan vi arbejder med E (environmental), S (social) og G (governance) i Unitas Rejser, og hvad vi tilstræber at opnå fremover.

Vi understøtter FN’s verdensmål

Unitas Rejsers bæredygtighedsprofil tager afsæt i FN’s 17 verdensmål, som udover klima og CO2-udslip inddrager ligestilling, adgang til rent drikkevand, lige muligheder for at lære at læse og skrive og meget mere. Vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål i vores hverdag. Det samme gør mange af vores kunder. Derfor er vi stolte af, at vi som rejsearrangør kan hjælpe vores kunder med at komme ud i verden og gøre en forskel. Det er en af grundene til, at vi mener, at det stadig er vigtigt at rejse, selvom det efterlader klimaaftryk.

Vi er Travelife-certificeret

I forbindelse med vores fokus på bæredygtighed og CSR arbejder vi aktivt med vores Travelife-certificering. Travelife er en bæredygtigheds-certificering, som er særligt udviklet til rejsebranchen. Den indebærer såvel uddannelse som ledelse og certificering af hver enkelt medarbejder. Certificeringen består af tre trin – hhv. Engageret, Partner og Certificeret.

Vi opnåede i 2024 det øverste niveau og blev Travelife-certificereret. Certificeringen er en anerkendelse af vores arbejde med bæredygtighed og ansvarlig turisme.

Certificeringen er et bevis på, at vi opfylder mere end 200 kriterier inden for bæredygtighed i form af ansvarlig virksomhedsledelse, produktudvikling, internationale samarbejdspartnere og kommunikation med kunder.

Foto: Mikkel Østergaard

Vi CO2- og klimakompenserer

Vi tilbyder kompensation på alle vores rejser. Hvis du rejser med bus eller tog, er klimakompensation automatisk inkluderet i prisen. Rejser du med fly, tilbyder vi CO2- og klimakompensation som et tilkøb.

Vi samarbejder ligeledes med leverandører på destinationen, som også har bæredygtighed på dagsordenen. Det betyder, at hvis du som rejsende ønsker at efterlade så få klimaaftryk som muligt, så arrangerer vi transport, indkvartering og program, som lever op til dine ønsker.

Vi er 100% ejet af KFUM og KFUK

Unitas Rejser er ejet af KFUM og KFUK i Danmark, der er en del af verdens største ungdomsbevægelse, YMCA and YWCA. Vores overskud går til KFUM og KFUK, og derfor støtter du frivilligt børne- og ungdomsarbejde i Danmark, når du rejser med Unitas Rejser.

Vi er Unitas Rejser!


Vil du vide mere om vores arbejde med CSR, bæredygtighed og klimakompensation?

Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed ved at klikke på billederne herunder.