Skolerejser til Georgien med Unitas Rejser

Foto: Aquarius Travel

Georgien var et af de første lande, der indførte kristendommen som statsreligion. Kristendommens indførelse udgør en dramatisk del af landets historie.

Georgien var et blomstrende kongerige allerede på Jesu tid. Landet har ikke bare sit eget sprog, men også sit eget alfabet, der ikke kan sammenlignes med andre.

Landet ligger i uvejsomt terræn på sydsiden af den 5.000 meter høje Kaukasus-bjergkæde mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. I Georgien vil I opleve en smuk og dog anderledes natur. Den nordlige del er præget af sneklædte bjergskråninger, mens den sydlige del byder på frodige områder, hvor der dyrkes citrusfrugter, bomuld, te og meget mere.

Hovedstaden Tbilisi emmer af kunst, historie og kultur. Her vil I opleve et særligt strejf af orientalsk kultur, da byen ligger på den gamle rute mellem Europa og Asien. I Tbilisi anbefaler vi, at I lægger vejen forbi nationalmuseet.

Georgien er bestemt et besøg værd, uanset om I vil opleve smuk natur, kirkelige besøg eller tage på en historisk rejse.

Vis mere Vis mindre
Tema
Transportform

Vi fandt desværre ingen rejser der matcher dine præferencer, prøv at fjerne nogle filtre