Covid-19
Nyeste information om Covid-19
Vær opmærksom på…
Nedenstående informationer er Unitas Rejsers erfaring og fortolkning, som vi håber kan være med til give en bedre forståelse af de mange forbehold, der kan være i forbindelse med at rejse, samt hvordan man skal forholde sig, når der er tale om Covid-19.
Vi tager derfor forbehold for ændringer, misforståelser og manglende præciseringer. Der findes et væld af varianter på spørgsmål, og hver enkelt rejse er unik og kan have særlige forhold, der gør sig gældende og dermed adskiller sig fra en næsten identisk rejse.
Generel information
Ved indrejse i Danmark er eventuelle krav til test og isolation afhængige af, hvilket land du rejser fra. På Udenrigsministeriets hjemmeside under punktet ”Rejse hjem til Danmark” og ”Kan jeg blive testet i den lufthavn, jeg mellemlander i” kan de daglige opdateringer ses, og her vil landene også have farverne grøn, gul, orange eller rød.
På coronasmitte.dk fremgår meget præcise regler for indrejse til Danmark.
Når et land er orange på um.dk, er nødvendige rejser samt forretningsrejser tilladt. Rejser du for en kirkelig- eller humanitær organisation eller i andet erhvervsmæssigt øjemed, anses dette også som værende en forretningsrejse.
Det er den rejsendes eget ansvar at være forberedt til rejsen, og det er vigtigt at sætte sig ind i reglerne både for flyrejsen og for indrejse til de forskellige lande.
Nedenfor findes link til de forskellige flyselskabers Covid-19 sider. Her findes information om check-in, brug af værnemidler samt evt. fremvisning af negativ Covid-19 test.
Vær opmærksom på, at mange flyselskaber og lande kræver en PCR-test og ikke godkender en antigentest, som mange private virksomheder udbyder.
Vi anbefaler, at du tjekker op på indrejseregler med landets ambassade.
Se også…
Gode råd til rejsen
- Tjek landets indrejserestriktioner – og evt. transitlande
- Tjek hvordan din forsikring dækker ift. Covid-19
- Tjek flyselskabets regler for rejsen
- Lav – så vidt muligt – online check-in og hav dit boardingpass på telefonen
- Husk værnemidler og håndsprit
- Husk dokumentation