Covid-19 information

- Flight only

Vær opmærksom på…

Nedenstående informationer er Unitas Rejsers erfaring og fortolkning, som vi håber kan være med til give en bedre forståelse af de mange forbehold, der kan være i forbindelse med at rejse, samt hvordan man skal forholde sig, når der er tale om Covid-19.

Vi tager derfor forbehold for ændringer, misforståelser og manglende præciseringer. Der findes et væld af varianter på spørgsmål, og hver enkelt rejse er unik og kan have særlige forhold, der gør sig gældende og dermed adskiller sig fra en næsten identisk rejse.

Kan man få penge retur for rejsen, hvis vi ikke ønsker at rejse og dermed annullere vores flybilletter?

Nej, uanset farven ved Udenrigsministeriet eller hvorvidt der kommer indrejseforbud for jer til et givent land, så har I ikke ret til refundering af jeres flybillet. Vi kan være behjælpelige med at søge skatterne retur eller evt. få lov at ændre jeres rejse til et senere tidspunkt. Det eneste tilfælde, hvor I kan få jeres billetter refunderet, er, hvis flyet bliver annulleret.

Hvis flyselskabet annullerer vores flyrejse, kan vi så få pengene retur for rejsen?

Det eneste tilfælde, hvor I kan få jeres billetter refunderet, er, hvis flyet bliver annulleret. Det gør det ikke automatisk, selvom der f.eks. er indrejseforbud til USA for europæer. I mister desuden evt. hoteller, eller hvad I ellers selv har booket på jeres tur. Det er flyselskabet ikke ansvarlig for. Refunderingen til jer vil ske, efter vi har modtaget refunderingen fra flyselskabet, men det er et mellemværende mellem jer og flyselskabet. Går flyselskabet konkurs eller trækker refunderingen ud, så står i med hhv. tabet eller ventetiden.