Skole- og studierejser

til Mellemøsten

Mellemøsten – navnet siger næsten det hele. Det er tæt på Europa, men alligevel omgærdet af Østens mystik og charme. Mellemøsten er et helt særligt område. Duften af krydderier og summen af liv er så fascinerende, at det er svært ikke at blive begejstret.

Tager I på skole- eller studierejse til Mellemøsten, vil I uden tvivl få smag for mere.

En rejse til Mellemøsten er på mange måder en rejse tilbage i tiden. Vi skal ikke længere end til Marokko for at opleve en kultur, som er markant anderledes end vores egen, hvor tilværelsen synes enklere.

En rejse til Mellemøsten er også lig med en rejse til områder af stor historisk og bibelsk betydning. Der findes næppe et sted på jorden, som har en lige så fascinerende historie som Israel og Palæstina. Området er ophavssted for tre store verdensreligioner, og hvert år valfarter pilgrimme til området for at besøge de steder, som de kender fra religionshistorien.

I Israel er kontrasterne store. Her står flere tusinde år gamle ruiner næsten væg til væg med moderne nybyggede skyskrabere. I løbet af få kilometer ændrer landskabet sig fra ørken til frugtbart land, og I får syn for vandets store betydning. Midt i disse kontraster findes de steder, I kender fra medierne.

Det er svært at nævne Israel og Palæstina uden også at nævne Jerusalem. Byen er over 3000 år gammel og rummer en række bibelske og historiske seværdigheder, som I absolut ikke må snyde jer selv for. Mange vælger at kombinere Jerusalem med et besøg i Tel Aviv. Her vil I opleve en by, som står i stor kontrast til den, som I lige har besøgt.

Vi har mange års erfaring med at arrangere rejser til Israel og Palæstina, og vi hjælper jer med at finde de oplevelser, som passer bedst til jeres gruppe. Tag fat i os for at høre mere om jeres næste skolerejse eller studietur til Mellemøsten.

Position i Israel og Palæstina

Konflikten i Israel og Palæstina er kompleks. Unitas Rejser har et bredt udvalg af rejser til området. Vi ønsker at have en ansvarlig tilgang til konflikten. Vi håber, at der findes en holdbar løsning, som skaber fred og retfærdighed for både israelere og palæstinensere. På rejserne får I mulighed for at opleve områdets nuancer og forholde jer til konflikten i det omfang, som I ønsker. Derfor gør vi det meget tydeligt i rejseprogrammet, hvornår I befinder jer i henholdsvis Israel og Palæstina, samt hvornår på rejsen I er i kontakt med bosættelser på Vestbredden.

Tag kontakt til en af vores rejsekonsulenter, som med glæde giver råd og vejledning til din skolerejse eller studietur til Israel og Palæstina.

Vis mere Vis mindre
Tema
Transportform
Array

Vi fandt desværre ingen rejser der matcher dine præferencer, prøv at fjerne nogle filtre