Inkluderet i prisen
Skolerejse til Tel Aviv
Derfor skal du vælge denne rejse
- Ungdommelig storby
- Fornem Vestens indflydelse på byen
- Alt fra hvide strande til små hyggelige markeder
- Besøg andre steder i Israel-Palæstina
Rejsebeskrivelse
Det kun 100 år gamle Tel Aviv er en ungdommelig storby med hvide sandstrande ud til Middelhavet, caféer på hvert et gadehjørne og en sprudlende energi blandt den unge befolkning. Samtidig udgør byen i dag det centrale handels- og finanscentrum i Israel og er oplagt til en studietur med skolen med dagsture rundt i landet.
Tel Aviv bærer meget præg af indflydelse fra det Moderne Vesten. Studierejsen til Tel Aviv byder på små hyggelige markeder, et væld af butikker og den meget særprægede byggestil, som alt sammen gør, at det sagtens er muligt at bruge flere dage på studieturen på at gå rundt og opleve byen og dens charme.
På studieturen til Tel Aviv kan I besøge et af de helligste steder i verden – Jerusalem – som ligger kun en times kørsel fra Tel Aviv. Byerne står i stor kontrast til hinanden. Ud over Jerusalem er Det Døde Hav og Masada National Park også blandt steder, der er nemme at besøge kun få timers kørsel fra Tel Aviv.
Priseksempel med fly
Pris pr. person v/20 personer fra
Transportmuligheder: fly
Temaer på denne rejse
-
Historie
Palmach-museet
Dette museum giver jer et indblik i Palmachs historie frem til afslutningen af uafhængighedskrigen. Her er også en mindehal og forskellige udstillinger.
Haganah-museet
Museet holder til i Eliuahu Golombs hus, som var en af grundlæggerne af Haganah. Haganah var en paramilitær organisation under mandattiden og blev, efter selvstændigheden i 1948, til De Israelske Forsvarsstyrker (IDF). Her finder I autentiske våben, og når man går gennem museet, er der også en vis nostalgi at spore over enkelte hændelser i Israel.
The White City
The White City er en bydel i Tel Aviv. Den er verdens største Bauhaus museum i friluft og er også på UNESCO’s Verdensarvsliste. Mere end 1000 bygninger står fortsat – mange af dem renoveret for nyligt – og udtrykker byggestilen fra efterkrigstiden efter 1. Verdenskrig, hvor det enkle design, for at møde de daglige behov, var i højsædet.
Independence Hall
Independence Hall er stedet, hvor David Ben Gurion proklamerede staten Israel i 1948. I dag er det et museum til minde om staten Israels fødsel, og hallen fremstår i dag, som den så ud den 14. maj 1948. Det meste af inventaret er originalt, men noget er blevet rekonstrueret ned til mindste detalje. Dette besøg bringer jer tilbage til den skelsættende hændelse for godt 70 år siden.
Diaspora-museet
Museet binder det jødiske folk sammen med deres rødder og den kollektive jødiske identitet. Samtidig er det mere end et museum, for denne institution fortæller den helt specielle historie om det jødiske folk – og historien udvikler sig fortsat.
Dagsture i Israel/Palæstina
For mange er det en stor oplevelse at se de historiske steder rundt omkring i Israel og Palæstina, og de fleste bliver berørt af at stå ved adskillelsesmuren, snakke med de lokale og opleve konflikten på nært hold.
Vis mereVis mindre -
Kunst, design og håndværk
Tel Aviv Museum of Art
Et kunstmuseum med fokus på israelske kunstnere. Der er flere forskellige afdelinger, såsom foto, arkitektur og design, og I finder også kunstværker af nogle af de gamle mestre. Museet har et uddannelsescenter, som tilbyder mange forskellige workshops.
Vis mereVis mindre -
Naturfag
Garden of Science
Garden of Science er det første videnskabsmuseum i friluft. Her må de besøgende røre ved, eksperimentere og lege med udstillingen.
Vis mereVis mindre
Forslag til rejseplan
Nedenfor vises hvordan et program for en skolerejse til Tel Aviv KAN se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.
Dag 1 – Afrejse
Ankomst til Tel Aviv
Dag 2
Dagstur til Jerusalem
Dag 3
Jaffa
Tel Aviv Museum of Art
Tid på egen hånd
Dag 4
Det Døde Hav
Masada National Park
Dag 5 – Hjemrejse
Indkvarteringer
I Tel Aviv kan I vælge mellem flere forskellige indkvarteringsmuligheder afhængigt af jeres behov. Nedenstående er blot et udsnit af de muligheder, der findes.
Har I særlige ønsker til indkvartering, så tag fat i os, og vi undersøger mulighederne.