Julegave 2025 fra Unitas Rejser

Når affald får nyt liv

Glædelig jul fra Unitas Rejser

Fra rest til rejsekammerat

Du sidder nu med en julegave i hænderne. En gave, som ikke kun markerer afslutningen på et år, men også gemmer på en historie om forvandling, fællesskab og nye retninger. Gaven er ikke kun et symbol på taknemmelighed, men også en fortælling om, hvor vi har været, og hvor vi er på vej hen sammen.

For os i Unitas handler gaven ikke kun om at markere julen og takke for året, der gik. Den handler om det fællesskab, der opstår, når vi rejser ud i verden og møder nye mennesker og kulturer. I Unitas Rejser arbejder vi hver dag for at skabe mellemfolkelig forståelse gennem rejser, som giver vores kunder nye perspektiver. Derfor er vi ekstra stolte af, at årets julegave bærer på sin egen lille rejsefortælling.

En julegave bliver til

Gaven, som du sidder med, begyndte et helt andet sted. Den startede i lastbilindustrien som et stykke akryl, der skulle bruges som solskærm, men blev kasseret, inden det kom i brug. Inden da kom det i hænderne på virksomheden SoKa Design. Soka Design Studio er en dansk virksomhed, som specialiserer sig i at give overskudsmateriale fra industrien nyt liv og forvandle det til funktionelle og smukke produkter, der kan bruges til forskellige formål.

Et samarbejde med mening

Hos Unitas Rejser har vi et ønske om at genbruge fremfor at skabe nyt. Samtidig er det vigtigt for os, at julegaven ikke ender bagerst i et skab på kontoret eller gemt væk i et hjørne på lærerværelset. Den skal kunne bruges og skabe fællesskab og glæde. Derfor gik vi i samarbejde med SoKa Design gik i tænkeboks om, hvordan de kasserede solskærme kunne få nyt liv. Målet var at skabe et produkt, der både repræsenterer Unitas Rejser og kan indgå naturligt i hverdagen.

To gaver – én fortælling

Resultatet blev to forskellige gaver, som SoKa Design transformerede til et stykke unikt dansk design med en helt ny funktion.

Til skoler og andre kunder i gruppeafdelingen har vi valgt et spil “Kryds og Bolle”. Det har vi valgt, fordi vi ønsker at give jer en gave, som I kan samles om og tage med jer på rejsen og hygge jer med undervejs. Forhåbentlig kan den skabe fællesskab og nærvær, uanset om den står fremme på skolen, eller du pakker den ned i tasken og tager den med ud i verden.

Mobilholder, Unitas Rejsers julegave 2025

For NGO’er og kunder i vores individuelle afdeling består gaven af en holder til en mobiltelefon. Den er let, enkel at skille ad og nem at folde sammen, så du tage den med dig, både når du er på kontoret, og når du er på farten.

Sådan gik det til, at de kasserede solskærme af akryl forvandlede sig fra rest til rejsekammerat. Forskellige gaver, samme formål, samme fortælling.

En ny rejse begynder

Årets julegaver er nu pakket i bilen og på vej ud i det ganske land til vores gode kunder. Uanset om du har fået et spil “Kryds og Bolle” eller en mobilholder, håber vi, at gaven bliver et samlingspunkt – i klasseværelset, i bussen eller ved kaffebordet. Når du lægger brikkerne frem eller stiller mobilen i holderen, håber vi, at du tænker på materialets rejse. Den bærer på en historie om noget, der har været og noget, der bliver. Fra vejen til skrivebordet. Fra rest til rejsekammerat.

Tak for i år og Glædelig Jul

På vegne af hele Unitas Rejser vil vi gerne sige tak for den tillid, du har vist os i løbet af året. Vi glæder os til at fortsætte rejsen sammen.

Glædelig jul til dig og dine kollegaer.