Når krigen rammer
Hvad gør man, når Hamas uventet angriber Israel, og man pludselig skal agere hurtigt for at evakuere 161 rejsende fra det uroplagede land hjem til fredelige Danmark?
Det var opgaven, da Unitas Rejser i oktober 2023 hjalp to efterskoler, en højskole og en række individuelle rejsende ud af Israel og hjem til Danmark.
Helt eksklusivt inviterer vi nu dig med ind i maskinrummet i de hektiske dage, hvor nerverne sad uden på tøjet, og alt skulle gå op i en højere enhed.
Læs hele historien herunder!
Angreb
Det er lørdag den 7. oktober. Verden over vågner mange op til nyheden om, at der er opstået uroligheder i Israel. På 50-året for Yom-Kippur krigen udfører den militante bevægelse Hamas et overraskelsesangreb mod Israel indledt af et raketangreb i Tel-Aviv.
Ca. 80 kilometer derfra, i Jerusalem, er 32 efterskoleelever netop vågnet op efter første nat på deres skolerejse til Israel – dét, der skulle være en sjov og lærerig tur, bliver pludselig forvandlet til et mareridt.
Kort efter middag modtager Unitas Rejser et opkald fra forstander på Djurslands Efterskole, William Enevold Ehmsen, der er bekymret for de 32 elever og ansatte, som han netop har sendt til Israel dagen forinden. Det bliver startskuddet til to dage med mange samtaler, som i sidste ende skal munde ud i, at Djursland Efterskole bliver evakueret på et chartret fly hjem til Danmark sammen med to andre skolegrupper og en række individuelle rejsende.
Krigserklæring
I løbet af de næste 24 timer bliver der afsøgt forskellige muligheder. Det står hurtigt klart, at den bedste løsning for skolen her og nu er at blive, hvor de er. I Jerusalem mærker de endnu ikke noget til angrebene, men ønsket om at komme hjem er alligevel til stede.
”Vi bliver kontaktet lørdag lidt over middag af den første skole, som gerne vil hjem. De er i Jerusalem, og vi går derfor i gang med at undersøge, om det er muligt at få billetter til dem. Det viser sig, at der ikke er noget at gøre for at få dem hjem. Der afgår ingen fly fra Tel Aviv, og grænsen til Jordan er lukket. Vi vurderer derfor, at det sikreste for skolen er at blive, hvor de er.”
Sideløbende melder flere skoler ind for at høre om mulighederne. Da de israelske myndigheder søndag eftermiddag melder ud, at landet er i krig, og mange planlagte flyvninger til og fra Israel derfor bliver aflyst, bliver ideen om at chartre et fly mere og mere realistisk. Det vil under normale forhold være svært at få en gruppe hjem på individuelle fly, og med den tilspidsede situation i Israel, er det praktisk talt umuligt.
Vicedirektør i Unitas Rejser, Klaus Boe Østergaard, bliver den store tovholder, som sørger for at iværksætte og gennemføre den evakueringsplan, der skal bringe eleverne sikkert hjem til Danmark.
Evakueringsplan
Evakueringsplanen iværksættes i et tæt samarbejde mellem Unitas Rejser, de involverede skoler, Danmarks Rejsebureauforening, rejseforsikringsselskaber, alarmcentral og flyselskabet AirSeven. De næste 24 timer bliver et kapløb mod tiden, og med nerverne uden på tøjet. Der skal skaffes et fly. Der skal arrangeres busser, som kan hente eleverne og køre dem til Amman i Jordan, hvor flyet skal lette. Der skal rådføres med de lokale myndigheder i Israel om, hvordan det er sikrest at fragte eleverne over grænsen. Der skal koordineres med forsikringsselskaber, alarmcentral og Udenrigsministeriet. Der skal rapporteres og gøres status med forstandere og ansvarlige på de forskellige skoler.
Samtidig får pressen nys om situationen, og allerede søndag begynder de første medier at kontakte Klaus Boe Østergaard for at få en udtalelse og en status på situationen.
Pressekontakt
Mandag bliver dagen, hvor alle brikkerne skal falde på plads. I Israel er de i venteposition. Planen er lagt for hjemrejse tirsdag, og skolerne fordriver ventetiden med brætspil og samler kræfter til næste dags evakuering. På Glarmestervej i Silkeborg går dagen imidlertid med at få alle detaljerne på plads. Der er møde med Udenrigsministeriet. Der skal indhentes oplysninger om alle rejsende og gives besked til flyoperatøren. Der skal laves kontrakt og underskrives en aftale om evakueringen med flyselskabet. På kontoret gløder telefonerne med opkald fra rejsende og pårørende, som gerne vil have en plads på flyet. Og med journalister, som vil have en udtalelse.
Efter frokost melder DR TV, P4 og Tv2 Østjylland sin ankomst. De næste timer går derfor med at lave interviews og opdatere både pressen og de involverede parter på, hvad der skal ske de næste 24 timer. Men det ikke helt uden forbehold. Journalister og pårørende i Danmark vil gerne vide, hvordan eleverne kommer hjem, men vi er nødt til at vægte vores ord. Vi ønsker ikke at sætte elevernes sikkerhed over styr. Derfor bliver det en kunst at sige noget, men ikke sige for meget.
Resten af dagen går med at koordinere planen med flyselskabet og alarmcentralen. Unitas er ansvarlig for flyrejsen, forsikringsselskabet arrangerer busturen fra Israel over grænsen til Jordan – så der er stadig en del, som skal koordineres med andre, inden vi er klar til at sende de rejsende afsted – og meget kan stadig ændre sig.
Hjertebanken
Tirsdag er dagen, hvor det hele skal gå op i en højere enhed. Det er med lige dele nervøsitet, glæde og hjertebanken, at medarbejderne hos Unitas Rejser møder ind på arbejde den dag. Masterplanen er lagt. Nu skal den eksekveres. Men der er mange ting, som skal lykkes, før vi kan ånde lettet op.
Allerede om formiddagen får vi besked om, at de første passagerer er på vej i bussen mod grænsen til Jordan. Fra det øjeblik, de sætter sig i bussen, og til de er kommet over grænsen, må vi ikke vide noget om, hvor de befinder sig. Det er efter ønske fra de israelske sikkerhedsmyndigheder. Det er ikke helt ufarligt at begive sig ud på den tur, og flere ting kan gå galt undervejs. Bussen kan være nødt til at finde en alternativ rute. Grænsen kan blive lukket. Bussen kan blive nægtet adgang ved grænsen. Og mange andre ting. Så nerverne sidder helt naturligt uden på tøjet i løbet af tirsdag.
Da vi i løbet af eftermiddagen får besked om, at de første busser er nået over grænsen, kan vi sætte flueben ved det første punkt. Men der er stadig lang vej endnu. For der er flere busser på vej, som vi ikke ved noget om.
Det skal vise sig, at det bliver et kapløb mod tiden resten af dagen. Det chartrede fly flyver fra Rhodos til Amman. Sent tirsdag eftermiddag er de sidste busser stadig ikke nået over grænsen til Jordan, og vi ved, at det vil blive svært at få dem hjem til Danmark inden for de foreskrevne køre-/hviletidsbestemmelser for flypersonalet. Måske bliver det nødvendigt med en overnatning på Rhodos, før vi kan få alle med hjem.
Vi forsøger derfor at lede passagererne så godt på vej som muligt og forbereder alt, hvad vi kan, for at øge sandsynligheden for, at alle passagerer når flyet. Den proces indebærer med vicedirektørens egne ord at ”trække elastikken så langt som muligt”.
”Det er vigtigt for os, at alle passagerer kommer med den chartrede maskine. Ellers er det fuldstændig håbløst i en så tilspidset situation, hvor alt er udsolgt, og fly bliver aflyst på stribe.”
I første omgang handler det for os om at sikre, at flyet bliver stående i Amman, indtil de sidste passagerer er ombord. Det er den vigtigste del af missionen. Hvis flyet letter uden alle passagerer, kan det blive mere end svært at få de sidste hjem til Danmark. Det er derfor vigtigere for os at få alle hjem på én gang fremfor at få halvdelen helt hjem, og de resterende skal have en overnatning Rhodos.
Imens vi forsøger at trække elastikken, får vi besked om, at de sidste busser har passeret grænsen. Yes! Nu begynder det at virke realistisk. Som bussen nærmer sig lufthavnen, sørger vi for at klargøre alt, hvad vi kan, for at lette processen så meget som muligt. Det indebærer blandt andet at vejlede læreren i bussen omkring indgang i lufthavnen, security, check-in, gatenummer osv. Der bliver også sørget for, at en af de andre skoler køber sandwich til de 83 resterende passagerer, som ikke har fået vådt eller tørt, siden bussen forlod Jerusalem om morgenen.
Det bliver med nerverne uden på tøjet, men det lykkes. Til sidst lykkes det. Sent tirsdag aften ankommer den sidste bus til lufthavnen i Amman, og kl. 22.29 letter flyet fra Amman med kurs mod første stop på Rhodos.
Genforening
Knap 2,5 time senere letter flyet fra Rhodos, efter en teknisk mellemlanding for at tanke brændstof.
Stemningen er høj i flyveren, og de tre skoler forsøger at få det bedste ud af situationen, som de har gjort det under hele forløbet. Der bliver sunget og spillet guitar til, og alle i flyveren glæder sig til en genforening.
I mellemtiden er en stor skare af forældre, pårørende og journalister dukket op i Billund Lufthavn for at tage imod de 161 evakuerede passagerer. Vi har lavet en aftale med Billund Lufthavn om at skærme passagererne for pressen. Det bliver kun de elever, som ønsker det, der kommer til at møde pressen.
Natten til onsdag, kl. 04.10, lander det chartrede fly fra AirSeven i Billund Lufthavn. Evakueringen er vel overstået. Vi kan endelig ånde lettet op.
Begejstring
De sidste 48 timer har været med nerverne uden på tøjet. Først nu tør vi dele vores begejstring over den indsats, som er blevet leveret fra hele team Unitas’ side. Alle har vi været involveret, og vi kan klappe os selv på skulderen over den holdånd og den opbakning, som alle har vist i forbindelse med den svære mission. Det er en opgave, som vi ikke har prøvet før. Vi håber ikke, at den skal gentages, men vi er klar til at tage opgaven på os, hvis det skulle blive nødvendigt igen en anden gang.
Tusind tak til alle involverede parter for opbakning og forståelse undervejs.
