Retræte i Assisi
Inkluderet i prisen
Indhent tilbud
Retræte i Assisi
Derfor skal du vælge denne rejse
- Spiritualitet og fordybelse
- Deltage i byens liturgiske liv
- Andagt, meditation og vesper
- Oplev naturskønne områder til fods
- Oplev religiøse seværdigheder på helt tæt hold
Rejsebeskrivelse
På denne rejse skal vi omkring Assisi. Assisi kalder på det menneske, der tidligere har besøgt byen. Med sine rosafarvede kirker og huse og sit helt specielle lys rummer den en stemning og en
atmosfære, der næppe findes andre steder. Vores rejseleder, Lene Højholt, vil ugen igennem føre os rundt og berette om de steder og seværdigheder, som vi besøger undervejs.
Assisi er årligt rejsemål for mange pilgrimme og religiøse rejsende, og byens religiøse betydning er til at tage at føle på. Assisi er byen, hvor Frans af Assisi, grundlægger af franciskaner-ordenen, blev født. På et besøg i Assisi vil du straks blive kastet tilbage i tiden. Byen står stort set, som den gjorde i Middelalderen, da Frans trådte sine spædte børneskridt i byen. Derfor skal vi på denne rejse udforske nogle af de steder, som havde stor betydning for Frans og franciskanerordenens udbredelse.
I Assisi skal vi opleve de steder, som havde særligt stor betydning for Frans og hans kvindelige modpol, Clara, der grundlagde den franciskanske kvindeorden. Der hersker en særlig fred og spiritualitet på stedet, og den vil du hurtigt mærke, når du bevæger dig rundt i byen. Vi tilbringer fire dage i Assisi, og vi skal bl.a. besøge San Francesco-kirken, Chiara-kirken, de to gravkirker, de to klostre, hvor de to ordener hørte til og grotterne ved Eremo delle Carceri.
Retræten henvender sig mest til mennesker, som allerede kender Frans og Clara– og byen Assisi. ’Det overordnede tema vil være ”Frans af Assisi som vejleder”, og vi vil først og fremmest fokusere på de tre franciskanske løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed og på, hvordan de kan berige os i dag.
Selve retræten varer 5 dage, og den slutter med en fælles gudstjeneste – i kirken eller ude i naturen. Undervejs er det muligt at deltage i byens liturgiske liv, som det udfolder sig i kirkerne.
BEMÆRK:
Retræten henvender sig mest til mennesker, som allerede kender Frans og Clara- og byen Assisi.
Det overordnede tema vil være ”Frans af Assisi som vejleder”, og vi vil først og fremmest fokusere på de tre franciskanske løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed og på, hvordan de kan berige os i dag.
Praktiske oplysninger:
Rejsen finder sted i perioden 30. maj – 6. juni 2026
Indkvartering:
I Assisi bliver vi budt inden for hos de franciskanske søstre på Suore-Angeline-klostret. Vi bruger klostret og den smukke gamle kirke til andagter og meditationer. Klostret stammer fra tiden før Frans af Assisi, og det er et meget spirituelt sted. Derfor må du som besøgende må være indstillet på enkle, men gode forhold. Der er bad og toilet på alle værelser, og stedet serverer god italiensk hverdagsmad.
Krav:
Vi beder om betaling for depositum i forbindelse med tilmelding. Restbeløb til betaling to måneder før afrejse.
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser for grupperejser. Vi beder dig om at læse betingelserne igennem, inden du bestiller din rejse.
Der tages forbehold for ændringer i programmet
Frapris per person i delt dobbeltværelse
Program
Nedenfor kan du læse, hvad vi skal opleve på rejsen.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
DAG 1: AFREJSE
Vi flyver fra København til Rom. Vi bliver
hentet af en bus som kører os til Assisi. I
Assisi tjekker vi ind på vores klosterhotel,
hvor vi skal bo under hele retræten.
På rejsens første og sidste dage vil Lene
Baktoft være med som guide for det
praktiske arrangement.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet
i rejsens pris, og disse måltider spiser vi
sammen på klosteret.
Aftensmad inkluderet.
DAG 2 – 6: RETRÆTE OG SAMTALER
Hver dag vil begynde med en andagt med
meditation i kirken. Resten af formiddagen vil vi tilbringe sammen på klostret,
med oplæg, samtale og fordybelse. Om
eftermiddagen er vi i stilhed, og her er
der tid til egen personlig fordybelse rundt
omkring i kirkerne og i naturen omkring
Assisi.
De, der ikke kender Assisi godt, vil få
hjælp til at finde de vigtige steder; der vil
ikke være pilgrimsvandringer eller rundvisninger.
Morgenmad og aftensmad inkluderet.
DAG 7: FRIDAG I ASSISI
Fridag i Assisi
Morgenmad og aftensmad inkluderet.
DAG 8: HJEMREJSE
Efter morgenmad er der lidt tid til at hygge i Assisi inden vi kører til Roms lufthavn.
Herfra flyver vi tilbage til København,
hvor vi lander ud på aftenen.
Morgenmad inkluderet.
Mød rejselederen

Lene Højholt
Lene Højholt er cand. Mag i kristendomskundskab, kunsthistorie og psykologi.
Hun har tidligere været sognepræst i Grenaa, men beskæftiger sig nu med kurser, retræter og foredrag med fokus på kristen fordybelse.
Derudover har hun udgivet en række bøger om kristendom og meditativ fordybelse.
Slutteligt har hun i en årrække arrangeret pilgrimsrejser til Assisi og religiøse rejser til Israel og Grækenland.
Rejsen er underlagt Unitas Rejser almindelige betingelser for grupperejser. Vi beder dig om at læse betingelserne igennem, inden du bestiller din rejse.