
Skirejse til Hallingdal

Inkluderet i prisen
Indhent tilbud

Skirejse til Ål i Hallingdal
Derfor skal du vælge denne rejse
- Mulighed for at have stedet for jer selv
- Op til 180 sengepladser
- Overskueligt skiområde med udfordringer til alle niveauer
- Prøv kræfter med en af Norges sværeste slalompister
Rejsebeskrivelse
Velkommen til Ål i Hallingdal. En skirejse til Ål byder på en fantastisk beliggenhed, lige i hjertet af Vinterlandet Hallingdal. Hallingdal er ikke så kendt som andre skiområder i Norge, og det er en skam. Her kan I som skoleklasse få en fantastisk skitur, hvor I kan opleve alt det, som en skitur skal kunne, uden at være omgivet af en masse andre grupper. Det er et overskueligt område, som byder på udfordringer både for nybegynderen og den garvede skiløber. Med andre ord: det er en perfekt skidestination for skolegrupper.
Ål Skisenter ligger tæt på populære skiområder som Geilo og Hemsedal, men her kan I få det mere for jer selv. Bundstationen ligger i 566 meters højde, og der er mulighed for at komme helt op på 1040 meter på toppen. En skirejse til Ål i Hallingdal byder på velpræparerede alpinpister med forskellig sværhedsgrad. Både blå, grønne, røde og sorte pister står klar, og I kan godt glæde jer!
På en skirejse til Ål venter jer Ikke mindre end 15 kilometer alpinpister med nedfarter på hhv. 1300, 1200 og 1000 meter og en faldhøjde på mere end 450 meter. De eventyrlystne kan prøve kræfter med Svartebergløypa, der er kendt som en af Norges bedste slalompister, og som ofte bliver brugt til landsholdstræning.
Kort fortalt: En skirejse til Ål i Hallingdal er det perfekte udgangspunkt for en skirejse til skolegrupper. Uanset om den står på alpin, offpiste, slalom eller snowboard, så har Ål Skisenter det, der skal til.
I Ål kan I vælge at bo på fire forskellige lokationer – både på hotel, i en fjellstue og på et lejrsted, hvor I er helt i ét med naturen. Der er op til 180 sovepladser og mulighed for ski-in og ski-out.
Skal Ål Skisenter være destinationen for din næste skirejse med skolen? Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage imod din henvendelse.
Priseksempel med bus og færge
Pris per person ved 70 personer fra
Transportmuligheder: bus og færge
