Inkluderet i prisen
Indhent tilbud
Skolerejse til Washington
Derfor skal du vælge denne rejse
- "Magtens centrum"
- Besøg Det Hvide Hus
- Ofte set i film og medierne
- Stedet for store beslutninger
Rejsebeskrivelse
En studierejse til USA’s administrative hovedstad eller ”Magtens centrum”, som Washington ofte bliver omtalt, er en stor oplevelse. Hvor fedt er det ikke at kunne kigge ind i præsidentens forhave?
Det Hvide Hus, Capitol Hill og Arlington militærkirkegård er nogle af de steder, som I kan besøge på studieturen til Washington. Steder, som I ser i film og hører om nærmest dagligt i medierne.
I Washington mødes historie, politik og debatter. Byen er i sig selv et symbol på USA’s uafhængighed, og på studierejsen hertil befinder I jer i en af verdens magtnavler, hvor I kan sætte jeres fødder på steder, hvor store og verdensomspændende beslutninger er blevet og stadig bliver taget.
Rejsen kan kombineres med en tur til New York eller Philadelphia.
Priseksempel med fly
Pris pr. person v/20 personer fra
Transportmuligheder: fly
Temaer på denne rejse
-
Historie
Gettysburg
Besøg byen og stedet hvor slaget ved Gettysburg blev kæmpet under den amerikanske borgerkrig. Se slagmarken og få en rundvisning i, hvordan det måtte være at stå midt i krigen dengang mellem nord og syd.
National World War II Memorial
National World War II Memorial er opført til ære for de 16 millioner mennesker, som tjente i militæret, de 400.000 der døde, og alle der støttede indsatsen hjemmefra USA under 2. Verdenskrig. Monumentet er indrammet af kæmpemæssige marmorpavilloner, og inde i midten er der en meget smuk fontæne med to springvand omkranset af vandsøjler.
Arlington militærkirkegård
Arlington militærkirkegård er USA’s mest hæderkronede militære kirkegård. Her er mere end 250.000 soldater begravet, og der er hvide gravsten, så langt øjet rækker. Det mest prominente gravsted tilhører John F. Kennedy, der ligger begravet her sammen med sin kone Jacqueline. Ved deres grave brænder en evig flamme.
Lincoln Memorial
Lincoln Memorial er et slags tempel med en 5,7 m høj statue af Abraham Lincoln, USA’s 16. præsident.
Newseum
Ytringsfrihed er nøgleordet, når man besøger dette moderne museum. Her kan I få en spændende indsigt i den amerikanske historie om pressen, hvilke kampe der er blevet kæmpet samt blive sat ind i den amerikanske forfatning.
Vis mereVis mindre -
Naturfag
National Air and Space Museum
Er I betaget af rummet, så skal I lægge vejen forbi dette fanatiske museum og se mange af de ting, som i sin tid er blevet brugt på diverse rejser i rummet. Ikke nok med det, kan I også se de flotte fly og blive klogere på, hvad de har været brugt til.
Lufthavnsbesøg
Besøg Ronald Regan Washington National Airport og kom med bagom og få indsigt i, hvordan den daglige drift af lufthavnen fungerer.
NASA’s hovedkontor
Få et indblik I, hvordan de forskellige programmer drives på NASA’s hovedkontor. NASA er verdens ældste og største rumagentur og et besøg her, må I ikke gå glip af.
Vis mereVis mindre -
Virksomhedsbesøg
The Capitol
Der er mulighed for en guidet rundvisning i kongresbygningen, som blev opført i 1793 – husk pas. Hvis køen er for lang, er det normalt muligt blot at komme ind i The Capitol og se Repræsentanternes Hus fra tilskuergalleriet (3. sal).
The Washington Post
Stå tidligt op og få en gratis rundvisning på The Washington Post, en af USA’s mest toneangivende aviser (kun mandage).
Vis mereVis mindre
Forslag til rejseplan
Nedenfor vises hvordan et program for en skolerejse til Washington KAN se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.
Dag 1 – Afrejse
Ankomst til Washington
Gåtur i nabolaget
Dag 2
Gåtur gennem byen
Det Hvide Hus
Capitol Hill
Washington-monumentet
Lincoln Memorial
Vietnam Vetarans Museum
Dag 3
Rundvisning på The Washington Post
Arlington militærkirkegård
Dag 4
Cykelrundtur
National Zoo
National Air and Space Museum
National Museum of Natural History
Library of Congress
Georgetown
Dag 5 – Hjemrejse
Tid på egen hånd
Fly til Danmark
Indkvarteringer
I Washington kan I vælge mellem flere forskellige indkvarteringsmuligheder både i centrum og uden for byen. Nedenstående er blot et udsnit af de muligheder, der findes.
Har I særlige ønsker til indkvartering, så tag fat i os, og vi undersøger mulighederne.