Tag med til Indien, sammen med rejseledere fra Blåkilde Efterskole
Inkluderet i prisen
Indhent tilbud
Tag med til Indien
Derfor skal du vælge denne rejse
- Oplev Sydindien gennem de mennesker og relationer, som Blåkilde Efterskole har opbygget gennem mange år.
- Besøg lokale skoler, projekter, kirker og organisationer, og få et nært indblik i hverdagsliv, kultur og fællesskab.
- Rejs gennem Thiruvannamalai, Yercaud, Madurai og Mahabalipuram med både tempelbesøg, landsbyliv, bjergområder og kyst.
- Bo på udvalgte hoteller og guesthouses, blandt andet House of Peace i bjergene og YMCA Guesthouse i hjertet af Madurai.
- Rejs med Jens Christian Kirk og Connie Møller som værter og rejseledere, og oplev det Indien, de selv holder af og gerne vil dele med andre.
Rejsebeskrivelse
Tag med på en særlig rejse til Sydindien, hvor mødet med mennesker, kultur og lokale fællesskaber er i centrum.
Rejsen bygger på Blåkilde Efterskoles mangeårige relationer i Indien og tager dig med til steder, som Jens Christian Kirk og Connie Møller gennem årene har fået et nært forhold til. Det er ikke en klassisk rundrejse, men en rejse ind i det Indien, de selv holder af og gerne vil dele med andre.
Undervejs besøger vi blandt andet Thiruvannamalai, Yercaud, Madurai og Mahabalipuram. Vi møder lokale skoler, kirker, organisationer og sociale projekter, og vi får samtidig tid til at opleve templer, markeder, bjergområder, plantager og kysten ved Det Indiske Ocean.
Rejsen giver et sjældent indblik i hverdagsliv, tro, kultur og fællesskab i Sydindien. Vi kommer tættere på mennesker og steder, end man normalt gør som turist, og vi rejser med respekt for de relationer og samarbejder, der er bygget op gennem mange år.
Jens Christian Kirk og Connie Møller er værter og rejseledere på turen. De deler ud af deres erfaringer, fortællinger og personlige kendskab til området, så rejsen både bliver oplevelsesrig, nærværende og fuld af perspektiv.
Spørgsmål kan rettes til Connie Møller på mail cm@blaakilde-efterskole.dk eller Jens Christian Kirk på mail kirk@kfum-kfuk.dk
Tilmelding skal ske til Connie Møller på mail cm@blaakilde-efterskole.dk
Rejsen arrangeres teknisk af Unitas Rejser.
Frapris per person i delt dobbeltværelse
Program
Vi har lavet en rejse der tager jer med til alle de steder vi elsker og vi vil forsøge at vise jer det Indien som har lært os så meget. Vi håber, I vil blive betaget af mødet med ”vores Indien” og vores indiske venner.
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Vi har løbende kontakt med vores indiske partnere om muligheder. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet, fra rejsen blev købt til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige rejse.
11-14. feb: Thiruvannamalai
Indkvartering: Hotel tæt ved templet.
Aktiviteter: Tempelbsøg, besøg i Asram, besøg i lokal kirke, besøg i Arunachala Village school, vandring på Arunachala.
.
15. – 16. februar: Yercaud
Indkvartering: House of Peace – et kloster I bjergene – Indisk Hostel Standard
Aktiviteter: Besøge YMCA Salem projekter
Tilbud om egenbetalte aktiviteter i form af teplantager, fuglepark og trekking.
17. – 20. februar: Madurai
Indkvartering: YMCA Guest House – lige ved Meenachi Templet, Indisk Hostel Standard – Halvpension
Aktiviteter: Besøge Meenachi templet, besøge tempelmarkedet inkl. Shoppingmuligheder, besøge en række YMCA Madurai projekter.
Vi skal udforske Meenachi templet og tempelmarkedet og shoppe i den smukke, gamle by. Vi kommer til at møde Shamilla fra YMCA og hendes medarbejdere. Vi skal bo på YMCA guesthouse i hjertet af Madurai og nyde aftenener på tagterassen. I Madurai er der også mulighed for at blive klogere på Gandhi og historien i Syd Indien.
21. – 22. februar: Mahabalipuram
Indkvartering: Madras Chronicle Bay Resort & Spa
Vi tager toget nordpå for at lande i Mahabalipuram hvor vi indlogeres på hotel Madras Chronicle Bay Resort & Spa . I Mahabalipuram er der rig mulighed for at se stentempler og smukke udskæringer fra oldtiden, desuden holder nutidens stenhuggere til i området. Her kan vi dyppe tæerne i det Indiske Ocean og måske få en Ayuvedisk massage. Her suger vi det sidste af Indien til os inden vi drager mod Chennai lufthavn og vender tilbage til vores egen virkelighed hver især.
Tilbud om egenbetalte aktiviteter bl.a. i form af besøg af stentempler.
Shoppingmuligheder mv.
Rejsen er underlagt Unitas Rejser almindelige betingelser for grupperejser. Vi beder dig om at læse betingelserne igennem, inden du bestiller din rejse.