Skolerejser til Spanien med Unitas Rejser

- feriefavoritten der aldrig går af mode

Spændende kulturarv, mageløse naturscenerier, passionerede fodboldfans, temperamentsfulde flamencodansere og en udsøgt gastronomi er blot nogle af årsagerne til, at danskerne elsker Spanien. Vi kender alle de hvide sandstrande og det dejlige azurblå hav. Men Spanien har så uendeligt meget mere at byde på. Vær aktiv i naturen og besøg de smukke nationalparker. Oplev de charmen i de uspolerede bjerglandsbyer. Udforsk kunsten og arkitekturen i byerne. Tag på klosterophold på Mallorca. For ikke at glemme det pulserende storbyliv i Madrid, hvor du kommer helt ind under huden på spanierne og den spanske kultur. Spanien har det hele – uanset om det er action, kultur eller afslapning, der står på programmet.

Hovedstaden Madrid er oplagt for grupper, der har spansk på skoleskemaet. Det er her, I bedst kommer ind under huden på spanierne, deres sprog og kultur. Kunstinteresserede kan også få stillet sulten på tre af Spaniens største kunstmuseer, som kan opleves på lidt over en kilometers afstand. Derudover byder Madrid på en række spændende bygningsværker, kirker og palæer, smukke parker, hyggelige torve og et hav af madmarkeder og tapasbarer. For ikke at nævne de to fodboldstadions, som hver uge fylder tribunerne med begejstrede fans.

Barcelona er betagende og med sin placering tæt på havet et populært storbyrejsemål. Vi kan ikke nævne Barcelona uden også at nævne bysbarnet Antoni Gaudí, som har sat sit tydelige præg på byen. Byen er også uforlignelig med sport og FC Barcelona, som topper ligaerne inden for sportsgrene som fodbold, håndbold og basketball. Er sport på programmet, så bør et besøg i Barcelona også inkludere et besøg i den gamle OL-by, hvor vi kan opleve de anlæg, som dannede rammen om legene i 1992.

Sydspanien kender vi for varme, eksotiske badestrande ved Costa del Sol, men denne del af Spanien byder også på de karakteristiske hvide bjerglandsbyer og olivenmarker, så langt øjet rækker. Det er også her, araberne har efterladt sit største aftryk i landet, og det ses især i Alhambra i Granada og i moskeen i Córdoba. Hovedbyen Sevilla er flamencoens hjemstavn, og her lever spaniernes udtryksfulde kulturskat i fuldt flor. Sydspanien er et oplagt rejsemål i vinterperioden, hvor de gunstige temperaturer indbyder til udendørs aktiviteter.

I kan også gå i Don Quixotes fodspor i den spanske højborg og opleve beundringsværdige skatte af smuk natur, gamle vindmøller, borge og uspolerede byer, som kan nydes i ro og mag. Galicien er landets fjerneste krog i det nordvestlige hjørne. Her står landskabet i skarp kontrast til det golde og varme syd. Her er grønt og farverigt med frodige områder, der til forveksling minder om landskaberne i Skotland og Irland. Det er også her, millioner af pilgrimme siden middelalderen har nået det endelige mål: Disciplen Jakobs grav i katedralen i Santiago de Compostela.

Hvis I går med en drøm om at tage jeres næste skolerejse, studietur eller sognerejse til Spanien, hvor mulighederne er mange, vil det ikke være et valg, I kommer til at fortryde. Unitas Rejser står klar til at hjælpe jer og sammen finde frem til netop den rejse, som passer til jeres gruppe.

Vis mere Vis mindre
Tema
Transportform