
Bæredygtighedspolitik
Vores ESG-politik
Vores ESG-politik er forankret i ønsket om at bedrive ansvarlig turisme. Det handler både om, hvordan vi arbejder internt i organisationen, men også hvordan vi rådgiver kunder, samarbejdspartnere og leverandører på de enkelte rejsemål til ligeledes at udøve ansvarlig turisme. Det er vores håb, at et øget fokus på ansvarlig turisme kan være med til i højere grad at opnå vores mission om at skabe mellemfolkelig forståelse.
*Unitas Rejsers ESG-politik bliver evalueret og opdateret på ulige år i november.

Kunder
Som rejsearrangør har vi et ansvar for at øge kundernes bevidsthed om ansvarlig turisme – socialt, økonomisk og miljømæssigt. Derfor har vi fokus på ESG, når vi er i dialog med kunderne. Det betyder, at du som rejsende altid kan tage fat i os for at få råd og vejledning om, hvordan du kan gøre din rejse mere ansvarlig. Det kan blandt andet være med udgangspunkt i følgende initiativer:
- At opnå større kulturforståelse ved at få indsigt i den lokale kultur, religion og politiske forhold
- At vælge ansvarlige alternativer, hvor det er muligt.
- At kompensere for CO2-udledning, fx via GreenSeat eller vores klimaprojekt i Uganda
- At købe lokale varer og ydelser, der er udarbejdet under ansvarlige forhold og tager hensyn til miljømæssige og sociokulturelle forhold.
- At støtte lokale velgørenhedsprojekter.
Leverandører og samarbejdspartnere
Unitas Rejser skal være en ansvarlig samarbejdspartner, hvor ESG spiller en vigtig rolle i samarbejdet med leverandører og samarbejdspartnere. Det gør vi således:
- Vi har et skærpet fokus på ESG samt rådgiver og informerer leverandører og samarbejdspartnere i deres ESG-sprofil.
- Vi vurderer nye samarbejdspartnere i forhold til ESG.
- Vi samarbejder med partnere, der opfylder det pågældende lands love, og som ikke bidrager til diskrimination, børnearbejde, korruption, dyremishandling eller sexturisme.

ESG internt i organisationen
Vores ESG-profil tager afsæt i FN’s Verdensmål, som bl.a. arbejder for at skabe anstændige jobs og økonomisk vækst. Vi ønsker at være en rummelig og inkluderende arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade for at være, og hvor der er plads til forskelle. Det er i vores øjne afgørende, at medarbejderne trives, hvis vi skal skabe en attraktiv arbejdsplads.
Vi tilstræber at benytte naturlige produkter og minimere brugen af papir og energi på kontoret. Når medarbejdere flyver på forretningsrejse, kompenserer vi for CO2-udslippet gennem Green Seat. Pengene går til investeringer i bæredygtige energiprojekter, der minimerer CO2-udledningen andre steder.
Se hvad vores samarbejdspartnere siger
Vil du vide mere om vores arbejde med ESG?
Læs mere ved at klikke på billederne herunder.