Bliv berørt af Sydspanien

Besøg det spirituelle Andalusien og kom i julestemning i Málaga
David Mark, Pixabay

Indhent tilbud

Indhent tilbud på Bliv berørt af Sydspanien

Inkluderet i prisen

Dette er med i rejsen

  • Dansk rejseleder
  • Fly København-Málaga t/r
  • Dags dato kendte flyskatter og -afgifter.
  • 1 stk. check-in bagage
  • Bustransport ifølge program
  • 5x overnatning i delt dobbeltværelse
  • 5 x morgenmad og 2 x frokost (ifølge program)
  • Udflugter, guider og entreer ifølge program
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Dette er ikke med

  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • City tax
  • Øvrige entreer
  • Forsikring
  • Enkeltværelsestilæg kr. 1.895,- per person
  • Sygdoms- og afbestillingsforsikring (ved Gouda Rejseforsikring), 7 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring (for enkeltpersoner), kr. 366,- per person
  • Gouda Årsrejseforsikring (for enkeltpersoner fra 70 år), kr. 513,- per person
10.995 kr.

Bliv berørt af Sydspanien

  • Gastronomi
  • Historie
  • Religion

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Fokus på spirituel og eksistentiel fordybelse
  • Smag den gode spanske olivenolie
  • Oplev Andalusiens spektakulære historie og arkitektur
  • Oplev verdens kulturarv i Úbeda, Baeza, og Granada
  • Kom i julestemning i Málaga
  • Oplev de spanske julekrybber

Rejsebeskrivelse

Bliv berørt af Sydspanien på denne juletur til Andalusien med fokus på spirituel og eksistentiel fordybelse.

Den sydlige del af Spanien er mest kendt for sin vidunderlige kyststrækning og smittende folklore. Men Andalusien har meget mere at byde på, både kulturelt, historisk og gastronomisk.

På denne rejse skal vi opleve noget af det andet, som gør Andalusien til et helt fantastisk rejsemål.

Rejsen udbydes i samarbejde med Charlotte Rørth, som er forfatter til bogen ”Jeg mødte Jesus”, der bl.a. foregår i Andalusien. Undervejs skal vi besøge nogle af de steder, som Charlotte fortæller om i sin bog. Det bliver en rejse, hvor vi kommer helt ind under huden på den historie, som gør området så unikt, og som sætter tankerne i gang hos de fleste.

Sydspanien er stærkt præget af de forskellige kulturer og religioner, som har hersket i Andalusien igennem årene. Kristendom, jødedom og islam levede side om side her i århundreder, og det har sat et stort aftryk på området. Det vil vi blandt andet opleve, når vi besøger Granada.

Andalusien er også regionen, som producerer noget af verdens bedste olivenolie. Spanierne mener, at olivenolien er kilden til et langt og sundt liv, og olivenolien er hovedingrediensen i Middelhavets køkken. I løbet af rejsen skal vi besøge en olivenfarm og blive klogere på, hvorfor den iberiske olivenolie er så essentiel for et godt liv.

Vi slutter turen af i Málaga, som er kendt for sin smukke juleudsmykning. Her er der rig mulighed for at komme i julestemning, se de flotte krybbespil og gøre de sidste juleindkøb.

På denne tur har vi fokus på spirituel fordybelse, og det kan næsten ikke undgås, at du vil blive berørt af Sydspanien og de mange fortællinger, der knytter sig til området og de steder, som vi besøger undervejs.

Praktisk information:

Rejsen foregår i perioden 26. november til 1. december 2024.
Tilmeldingsfrist: 1. september 2024.
Vi beder om betaling af depositum (15 % af rejsens pris senest otte dage efter tilmeldingen.
Restbeløb til betaling senest 64 dage før afrejse.

I løbet af ugen vil vi være i kyndige hænder hos Charlotte Rørth, som skal være vores rejseleder på hele turen.

Alle dage er der morgenmad, sen frokost (som hovedmåltid) og en let, sen aftensmad sammen eller hver for sig. Imellem aktiviteterne er der tid til gåture og samtaler med de andre rejsedeltagere.

Rejsen er underlagt Unitas Rejser almindelige betingelser for pakkerejser. Vi beder dig om at læse betingelserne igennem i forbindelse med bestilling.

OBS! Obligatorisk sygdoms- og hjemtransportforsikring

Bemærk at der på denne rejse er krav om forsikring for sygdom og hjemtransport. Hvis du ikke har det Blå EU-sygesikringskort, kræver vi, at du som minimum har en rejseforsikring, der dækker sygdom og hjemtransport. Derfor beder vi dig om at oplyse os navnet på dit forsikringsselskab samt policenummer i forbindelse med bestilling af rejsen.

Rejsen egner sig for selvhjulpne, godt gående. Den foregår primært i fladt terræn, men der kan være enkelte niveauforskelle.

Der kræves ikke visum eller særlige vaccinationer for at rejse til Spanien. Det er dit eget ansvar at undersøge, om der er særlige krav for, at du kan rejse til og fra Spanien.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at overdrage rejsen efter udstedelse af billetten.

Vis mere Vis mindre

Frapris per person i delt dobbeltværelse

10.995 kr.

Transportmuligheder: fly

Mulighed for klimakompensation
Læs mere

Hør mere og bestil din rejse i dag

8723 1247 ts@unitas.dk

Program

Nedenfor kan du læse, hvad vi skal opleve på rejsen.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.

DAG 1: Afrejse

Afrejse fra København til Málaga. Vi flyver direkte lidt over middag og ankommer til Málaga sidst på eftermiddagen. Derfra tager vi en bus videre mod Úbeda, som skal være vores hjem de næste fire dage.
Efter cirka to og en halv times kørsel ankommer vi til Úbeda – en smuk renæssanceby, som er erklæret for verdensarv af UNESCO. På turen bliver der mulighed for at spise aftensmad (ikke inkluderet i prisen). (-/-/-)

DAG 2: Úbeda

Vi starter dagen med katolsk messe i La Sacra del Capilla del Salvador, der er bygget som Peterskirken i Rom og blandt andet er kendt for sin enestående kuppel.
Efter messen vil Charlotte Rørth fortælle om sine oplevelser i sakristiet.
Efter besøget i La Sacra del Capilla del Salvador går vi på en guidet rundvisning i byen. Vi skal blandt besøge museet for Johannes af Korset og den skjulte synagoge.
Undervejs spiser vi frokost med lokale delikatesser. Rundvisningen foregår på engelsk med lokal guide. Charlotte kan oversætte undervejs.
Morgenmad og frokost inkluderet. (M/F/-)

DAG 3: Olivenolie

Dag tre står i olivenoliens tegn. Vi skal blandt andet på smagskursus i olivenoliens mysterier, besøge en olivenfarm og nyde en særlig olivenoliemenu på en af områdets fremmeste restauranter.
Vi skal desuden besøge Baeza – endnu en verdensarvsby, som blandt er kendt for nogle af Europas bedst bevarede renæssance-bygninger. I Baeza skal vi gå Paseo de Machado og nyde en storslået udsigt over olivenlunde i dalen ved byen.
Morgenmad og frokost inkluderet. (M/F/-)

DAG 4: Granada

Granada var den sidste by, der blev generobret, og det er utvivlsomt den by, som bærer størst præg af den mauriske besættelse. I Granada skal vi på guidet rundvisning på det store mauriske palads, Alhambra, som udover sin storslåede arkitektur, er kendt for de smukke haver.
Efter besøget i Alhambra fortsætter turen til Málaga, som skal være vores base de sidste tre dage.
Morgenmad inkluderet. (M/-/-)

DAG 5: På egen hånd i Málaga

Málaga har en særlig stemning over sig ved juletid, hvor byen er smukt pyntet op med lysornamenter og krybbespil.
På turens sidste dag er der tid på egen hånd til at nyde det sidste af Málaga. Charlotte kommer gerne med forslag til museer, gåture og gode steder at klare de sidste juleindkøb.
Der er ligeledes mulighed for at tage på spabesøg på Hammam Al Andalus Baños Árabes. Hvis I ønsker det, giv os venligst besked, så kan vi bestille plads til jer.
Morgenmad inkluderet. (M/-/-)

DAG 6: Hjemrejse

Vi spiser morgenmad, inden vi vi tager bussen tilbage til lufthavnen. Vi flyver fra Málaga til København og lander i København om eftermiddagen.
Morgenmad inkluderet. (M/-/-)

Se alle Skjul
Ralf Kronenberger. Pixabay
Generalife – haven i Alhambra, Granada
David Mark, Pixabay
Alhambra, Granada
La Sacra del Capilla del Salvador
Sushuti, Pixabay
Julebelysning i Málaga

Mød rejselederen

Charlotte Rørth, journalist og rejseleder, Unitas Rejser

Charlotte Rørth

Charlotte Rørth er rejsejournalist og forfatter til flere bøger, heriblandt bestselleren “Jeg mødte Jesus”, som delvist foregår i Andalusien. Charlotte elsker jul og spansk olivenolie.

Rejsen er underlagt Unitas Rejser almindelige betingelser for grupperejser. Vi beder dig om at læse betingelserne igennem, inden du bestiller din rejse.

Nu hvor du er nået så langt her

Skal vi så ta’ en snak?