Inkluderet i prisen
Indhent tilbud
Skolerejse til New York
Derfor skal du vælge denne rejse
- Kulisser som på film
- Den ultimative storbyoplevelse
- Fødested for utallige historiske begivenheder
- Kulturmøder i massevis i Harlem, Chinatown m.m.
Rejsebeskrivelse
Tager I på studietur til New York, er det som at træde ind i en film. Gaderne er beklædte med gule taxaer, helikoptere svæver i luften som små insekter og tusindvis af mennesker bevæger sig uafbrudt igennem byen med den obligatoriske to go-kaffe. En studietur til “the Big Apple”, New York er den ultimative storbyoplevelse.
New York er og har været fødested for utallige historiske begivenheder. På en studietur til New York vil I opleve indbegrebet af Amerika.
En studierejse til New York byder på massevis af kulturelle møder. Hvert kvarter har sin stil og karakteristika. Besøg etniske distrikter som Chinatown, Harlem og prøv om I kan finde Little Italy, som er en lille gade godt gemt inde i Chinatown.
Er I interesseret i en anderledes vinkel på jeres rejse til New York, hvor I kan gøre en forskel, foreslår vi, at I som frivillige kan hjælpe i et af byens mange suppekøkkener på Manhattan. Her kommer hjemløse, enlige og socialt udsatte for at få et gratis varmt måltid mad.
Priseksempel med fly
Pris pr. person v/20 personer fra
Transportmuligheder: fly
Temaer på denne rejse
-
Gastronomi
Soul food
“Real African Americans eat soul food”. Soul food er traditionelt mad fra det afroamerikanske køkken i det sydlige USA. Denne form for madlavning opstod under det amerikanske slaveri, hvor de afrikanske slaver kun fik kødrester fra de hvide slaveejere og grøntsager, som de selv dyrkede. Efter slaveriet var mange fattige og fortsatte denne madtradition, hvor de fik det bedste ud af de ingredienser, de havde.
Vis mereVis mindre -
Historie
I fodsporene på Malcolm X
Racemæssige spørgsmål er reelle i New York og USA. Tag på en guidet tur i Harlem, som er hovedkvarter for afroamerikanernes historie og kultur, og hvor I kan gå i fodsporene på Malcolm X.
Vis mereVis mindre -
Kultur- og skolemøde
Columbia University
Oplev gangene og stemningen på Columbia University, som er et af de bedste universiteter i verden. Obama, Theodore og Franklin D. Roosevelt er nogle af de mange kendte, som har gået der.
Vis mereVis mindre -
Kunst, design og håndværk
Street art tour i Brooklyn
Oplev Brooklyn fra en anden side med det flotteste graffitikunst og vægmalerier. Bliv klogere på stil, kunstnere og historien om graffiti. Turen kan opleves på gåben eller cykel.
Vis mereVis mindre -
Medie, foto og journalistik
Make a movie-workshop
Kombiner jeres New York-sightseeing med en workshop om at lave film. Hvordan skal lyset være, er lyden i orden, og hvad er den rigtige kameravinkel? Bliv instrueret I hele produktionen omkring at lave en film.
NBC Studios
NBC Studios ligger i Rockefeller Plaza, og det er i dette tv-studie, at bl.a. The Jimmy Fallon Show og Saturday Night Live bliver optaget. Her kan I få en introduktion til hele produktionen bag et tv-show samt opleve hele stemningen omkring det. Der er også mulighed for at se et show, men man skal holde øje og være hurtig for at få billetter.
Vis mereVis mindre -
Musik, teater og scenekunst
Gospel i Harlem
Harlem har tidligere været kendt for at være den kriminelle ghetto i New York, men i dag er virkeligheden langt fra det farlige slumkvarter. I Harlem kan I få oplevelser, som ikke kan findes i resten af New York, og kulturen i kvarteret bærer stadig tydeligt præg af den afroamerikanske kultur. Deltag i en gudstjeneste, hvor gospel er en fast del af programmet – her får I en kulturel og musikalsk oplevelse udover det sædvanlige. Benyt lejligheden til at udforske kvarteret, hvor I kan gøre en god handel ved en af de mange gadeboder.
Vis mereVis mindre -
Naturfag
Botanisk have i Bronx
Snyd ikke jer selv for at tage en tur i den smukke botaniske have i bydelen Bronx. Selvom denne del af New York stadig er en af de fattigste, så kan man besøge noget så smukt, som denne have fordelt på 250 hektar. Der er både haver og skov, og særligt rosenhaverne får mange besøg i sommermånederne. Her er rig mulighed for at knytte undervisningen sammen med dette besøg.
Naturhistorisk museum
Det verdensberømte naturhistoriske museum er beliggende på Manhattan. Museet består af 25 forbundne bygninger, så der er masser af rum at gå på opdagelse i. Museet huser også et bibliotek, forskningslaboratorier og forskellige udstillingslokaler. Dette museum er også tit blevet brugt i film, og det er en enestående mulighed, I ikke må gå glip af, mens I er i The Big Apple.
Vis mereVis mindre -
Social ansvarlighed
Frivillig i suppekøkken
Meld jer som frivillige i et suppekøkken og gør en forskel for de hjemløse i New York. Se tilværelsen i New York fra en anden vinkel, oplev vigtigheden af frivilligt arbejde og brug en formiddag på at få indsigt i de hjemløses verden.
Vis mereVis mindre -
Virksomhedsbesøg
FN’s hovedkontor
Siden 1950 har FN-bygningen i New York fungeret som hovedkontoret for de Forenede Nationer. Alle medlemslandenes flag er placeret uden for bygningen i alfabetisk orden. Særligt for bygningen og området er, at det anses for at være et internationalt og neutralt territorium – på trods af, at det ligger midt i New York. Mulighed for en guidet tur rundt i en af verdens mest internationale bygninger.
Vis mereVis mindre
Forslag til rejseplan
Nedenfor vises hvordan et program for en skolerejse til New York KAN se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.
Dag 1 – Afrejse
Ankomst til New York
Empire State Building
Dag 2
Gåtur i Central Park
Chinatown
Little Italy
SoHo
Ground Zero
Dag 3
Hangarskibet USS Intrepid
Circle Line-sejltur rundt om Manhatten
Broadway musical
Dag 4
Gospelkor og gudstjeneste i Harlem
FN’s hovedkvarter
Metropolitan Museum of Art
Central Park
Dag 5 – Hjemrejse
Tid på egen hånd
Fly til Danmark
Indkvarteringer
I New York kan I vælge mellem flere forskellige indkvarteringsmuligheder både i centrum og uden for byen. Nedenstående er blot et udsnit af de muligheder, der findes.
Har I særlige ønsker til indkvartering, så tag fat i os, og vi undersøger mulighederne.