Inkluderet i prisen
Indhent tilbud
Skolerejse til Nordjylland
Derfor skal du vælge denne rejse
- Spændende muligheder inden for friluftsliv, undervisning og fagområder
- Historiske oplevelser fra 2. Verdenskrig
- Kort afstand fra hele landet
- Introduktion til Danmarks bæredygtige fremtid
Rejsebeskrivelse
Mange kender sikkert Nordjylland for deres mange sommerhusområder, Skagen og de fine sandstrande. Men ud over disse herlige kendetegn, byder Nordjylland på et utal af spændende muligheder indenfor aktiviteter, friluftsliv, undervisning og fagområder.
Regionen byder på alt fra historiske oplevelser i og omkring de mange bunkere fra 2. Verdenskrig, introduktion til hvordan Danmark arbejder for en mere grøn og bæredygtig fremtid både ift. bæredygtigt fiskeri, grøn energi og omstilling, kunst på Skagens berømte kunstmuseum eller prøv kræfter med nogle af de mange aktiviteter både til lands og til vands med bl.a. mountainbiking, ridning, havkajak, windsurfing og meget mere.
Med kombinationen af forholdsvis kort afstand fra hele landet, masser af plads, spændende byer samt mange aktivitetsmuligheder, har Nordjylland muligheder af enhver type og for alle klassetrin, gruppestørrelser og fagniveauer.
Priseksempel med bus
Pris pr. person på forespørgsel
Transportmuligheder: bus og tog
Temaer på denne rejse
-
Adventure/friluft
I ét med naturen
Bo én eller flere nætter i naturen, hvor I sammen bygger shelters, tilbereder mad over bål og kommer i nærkontakt med naturen. Uddannede og erfarne instruktører stiller deres viden og udstyr til rådighed, men I står selv for den praktiske opbygning af lejr og tilberedning af mad.
Mountainbike
Prøv kræfter med mountainbikekørsel på de i alt 35 km MTB-spor som området i Han Herred byder på. Sammen med uddannede instruktører bliver I introduceret til forskellige teknikker på stedets teknikbane, inden I bliver sluppet løs i skoven, på stranden og i klitterne. Der er mulighed for niveauopdeling af de enkelte grupper.
Naturvandring
Nordjylland byder på utallige spændende vandrestier og -muligheder. Bl.a vandreruten fra Thorupstrand til Bulbjerg – Danmarks eneste fuglefjeld – er et besøg værd. Undervejs får I korte og velfortalte inputs om biodiversitet og naturbeskyttelse.
Vis mereVis mindre -
Fitness / yoga
Mindfulness
Nyd stilheden i skoven på egen hånd, gå i bare fødder gennem skovbunden og på stranden og mærk naturen helt tæt på.
Yoga
Mulighed for én eller flere yogasessioner, hvor erfarne instruktører vil introducere jer til de forskellige grene. Sessionerne er opdelt i flere niveauer og kan tilpasses den enkelte gruppe.
Vis mereVis mindre -
Gastronomi
Madsmedjen
Madsmedjen er en gammel stald ombygget til et moderne og rustikt spisested med tre forskellige brændefyrede ovne bygget af landets bedste ovnbyggere. I lokalet er der rå brædder, store lærkestammer, lammeskind og plankeborde. Når I træder ind i Madsmedjen kommer I i en helt særlig stemning, og stedet danner den perfekte ramme for hygge. Det bliver et gastronomisk eventyr, når I sammen med stedets kok tilbereder et udsøgt aftenmåltid med lokale råvarer og bruger naturets spisekammer.
Vis mereVis mindre -
Historie
Bunkerskattejagt
Tag på oplevelse ned i nogle af de mange bunkere på den jyske vestkyst. Lær at navigere med GPS for at finde de rette positioner og tag rebene med, når I skal fire jer ned inde i bunkeren for med UV-lygterne at spore jer frem til den sagnomspundne og skjulte skat. Skattejagten planlægges med lokalkendte instruktører, der står for praktik og sikkerhedsinstruktioner.
Hanstholm Bunkermuseum
Dyk ned i og kom tæt på 2. Verdenskrigs største, tyske befæstning i Danmark og oplev de spændende beretninger omkring livet i bunkerne. Se og rør ved de enorme kanonrør, tag på tur med det lille ammunitionstog eller få en forklaring af de mange fortællinger omkring Atlantvolden. Besøget er meget skolerelevant og inkluderer udlevering af skolemateriale, der gør besøget yderst informativt for historieundervisningen.
Vis mereVis mindre -
Kunst, design og håndværk
Skagens mange museer
Få byer i Danmark har et så berømt kunstnermiljø som Skagen, og på byens museer kommer I helt tæt på kunstnerkolonien, der i 1800- og 1900-tallet kom til Skagen for at male i det specielle lys og dyrke de rustikke miljøer. Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus byder indenfor til store kunst- og kulturoplevelser med betagende udstillinger og kunstnerboliger, som de så ud for 100 år siden.
Besøg og undervisning ved udøvende kunstnere
Bliv undervist og inspireret af nogle af Nordjyllands mange kunstnere, der meget gerne formidler deres viden omkring netop deres kunstart.
Vis mereVis mindre -
Naturfag
Besøgscenter Østerild
Bliv introduceret til vindenergien på Besøgscenter Østerild, som har til formål at formidle viden om vindenergi, om testcentret og om lokale forhold. På besøgscentret kan I få den sidste nye viden omkring vind og vindkraft i Danmark. Her kan I få svar på, hvordan en vindmølle bliver bygget og se forskellige vindmøllemodeller. I kan også lege med vind og vindtunneler. Sammen med stedets formidlere er der mulighed for at planlægge relevante undervisningsforløb, og høre hvorfor firmaer som Siemens, Vestas samt DTU har deres testmøller netop i Østerild.
Livet på Vestkysten
Bliv introduceret til livet i et lille fiskerleje. Her vil landsbyens skolelærer og præst i stearinlysets skær fortælle røverhistorier om havbådenes og fiskeriets historie i området omkring Jammerbugten. Forbered jer på nordjysk dialekt, autentisk storytelling og havets brusen som baggrundsstøj.
Naturskånsom fiskeri (Thorup Strand)
Storfiskeri fra enorme bomtrawlsskibe bliver stadig mere udbredt på verdensplan, men det skaber enorme ødelæggelser i havmiljøet. I Danmark findes et alternativ i form af det naturskånsomme fiskeri i Thorup Strand fra de ikoniske blå kuttere, som bliver trukket op på stranden. Her fiskes der efter ældgamle metoder, som kræver lokalt kendskab og kærlighed til havbunden. I tages med ind i fiskerlejets hverdag. Turen starter med en frokost hos Thorupstrand fiskerhus, hvor I smager de friskfangede fisk, mens I hører en times foredrag om hvad naturskånsomt fiskeri er. Herefter bliver I vist rundt i pakhusene, kommer med op på en kutter og får lov at røre ved fiskene.
Ravsafari
Få et introkursus i hvor, hvornår og hvordan man nemmest finder “Nordens guld”. I bliver udstyret med særlige lygter med specielt UV-lys, som kaster lyset fra ravet retur. Denne tur gennemføres helst i tidspunktet omkring solnedgang og inkluderer hyggelig sammenkomst omkring et bål på stranden, når erfaringerne skal deles.
Vis mereVis mindre -
Ridesport
Ridning
Nyd roen ved ridning på islandske heste langs stranden, gennem skov og klitter.
Vis mereVis mindre -
Social ansvarlighed
Bæredygtig transport
Få et spændende oplæg omkring bæredygtig transport, og hvordan man sammen kan påvirke bæredygtigheden.
Vis mereVis mindre -
Vandsport
Kitesurfing, SUP, surfing
Prøv kræfter med vandsport af forskellig art, bl.a. kitesurfing, windsurfing, SUP (Stand Up Paddling) eller surfing. Både på strandene omkring Løkken og ved Cold Hawaii (Klitmøller) findes der muligheder for at sammensætte spændende introduktionsforløb og kurser, hvor I både lærer omkring sikkerhed og havets luner, de grundlæggende teknikker, men også får mulighed for at slå jer løs. Der er mulighed for niveauopdeling.
Kanosejlads
Nyd roen ved kanosejlads på Limfjordens stille vand eller én af området mange åer. Erfarne guider vil sammen med jer udarbejde de bedste ruter og formidle viden omkring sikkerhed.
Snorkling
Tag med under overfladen på en spændende snorkeltur langs kysten samt ved moler og høfder, og oplev, hvordan det vrimler med liv i form af fisk og skaldyr.
Vis mereVis mindre
Forslag til rejseplan
Nedenfor vises hvordan et program for en skolerejse til Nordjylland KAN se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.
Dag 1 – Afrejse
Ankomst til Nordjylland
Indkvartering
Foredrag om “Livet på Vestkysten”
Bæredygtigt fiskeri i Thorup Strand
Dag 2
Mountainbikekørsel
Forberedelse til en aften i Madsmedjen
Tilberedning af egen aftensmad i Madsmedjen
Dag 3
Hanstholm Bunkermuseum
Vandaktiviteter (surfing, SUP, windsurfing)
Dag 4 – Hjemrejse
Tjek ud og pakning af bus
Naturvandring eller ridning
Afgang retur mod skolen
Indkvarteringer
I Nordjylland kan I vælge mellem flere forskellige indkvarteringsmuligheder afhængigt af jeres behov. Nedenstående er blot et udsnit af de muligheder, der findes.
Har I særlige ønsker til indkvartering, så tag fat i os, og vi undersøger mulighederne.