Skolerejser til Italien med Unitas Rejser

Italien har så meget at byde på, at det kan være svært at vælge, hvor den næste studietur, skirejse eller adventurerejse skal gå hen.

I Toscana vil I støde på gamle middelalderbyer og postkortværdige landskaber. Rom byder på enestående, gamle bygninger, førsteklasses seværdigheder og uanede shoppingmuligheder. En tur til Alperne og de smukke udsiger kan tage pusten fra enhver. Tager I en tur rundt i landet, vil I blive betaget af vilde blomster, græssende køer og hyggelige små bjerbyer. Jo; Italien har det hele, og vi glæder os til at hjælpe jer med at finde den helt rette destination for jeres rejse.

Der er rig mulighed for, at de eventyrlystne kan få pulsen op. Toscana og det nordlige Italien danner den perfekte ramme om en rejse med adventure som omdrejningspunktet. I kan evt. kombinere adventure-aktiviteterne med et besøg på et af områdets kendte bilfabrikker. Om vinteren byder det nordlige Italien skientusiasterne velkommen til skiområderne, som lokker med gode pister og smukke udsigter.

Er I på udkig efter en rejse med fokus på kultur og historie, ligger verden for jeres fødder i Italien. Overalt kan I opleve smukke kirker og historiske seværdigheder, både i storbyerne og i de små landsbysamfund. Tag til Rom og besøg Peterskirken og få et indblik i den fantastiske arkitektur, kunst og historie. Besøg Colosseum og Forum Romanum og oplev de prægtige byggerier fra romernes storhedstid. Eller mærk stemningen på en fortovscafé, mens du nyder gastronomien og de friske råvarer.

Vis mere Vis mindre
Tema
Transportform